En dag i Exarchia

Det var faktisk først i dag at jeg fik oprettet bloggen, selvom jeg har skrevet lidt fra hver dag. Jeg brugte lang tid på at finde ud af hvilken blog det skulle være, og gøre den så simpel som mulig. Jeg skulle naturligvis også finde på et navn, så det har jeg gået og tænkt lidt på siden jeg ankom. Valget faldt altså på SAMMENBRUDSTYKKER, som du ser foroven. Det er ikke umiddelbart til at se på overfladen, men når man hører folk fortælle hvad de bliver udsat for og hvor hurtigt det hele går, bliver det tydeligt at der er et reelt sammenbrud i gang. Et sammenbrud som foregår på alle planer i samfundet, og som hele tiden skaber uforudsete problemer og nye konflikter. Jeg vil ikke være pessimist (endnu) på grækernes vegne, og jeg har kun været her i små 4 dage, men under det hele - grøntsags-markeder, taskebutikker, caféer, kontorbygninger, banker, parlamentet osv. - aner man en buldrende vrede, som om alt kan ske hele tiden. Der er noget der ikke helt stemmer, og alle ved det.

Jeg har fået meget information i de få dage jeg har været her, de folk jeg har mødt vil gerne tale om alt det der foregår, så meget at det er svært for mig at huske og få det hele med. Derfor vil denne blog naturligvis også kun være brudstykker af mine oplevelser, og mine oplevelser er naturligvis også kun brudstykker af alt det som foregår. Man siger at man altid taler et sted fra, at man ser verden med et perspektiv, derfor vil denne blog nok også sige en hel del om mig, jeg hverken vil eller kan være objektiv her.   

Efter en lang morgen med sol på balkonen, gik jeg ud for at mødes med Peter, som er ven til en ven i København. Vi aftale at mødes på Exarchia Square, i hjertet af det antagonistiske kvarter, og fortsatte på en café i nærheden hvor tre af hans venner sad. Peter er en utrolig flink og gæstfri person, han taler meget langsomt engelsk, men de ting han siger er meget velovervejede og præcise. Han arbejder i en bank og er den der tjener flest penge mellem hans venner, som han selv ydmygt siger det. Han har en lejlighed i Exarchia og en stor motorcykel. Og så er han anarkist og altid med til demonstrationer og aktiv på gaden. 

Peter fortalte om det anarkistiske miljø i Exarchia, om forskellige grupper og hvad de går og laver. Han fortalte også om fascister, politiet og mafiaen, og hvordan de er godt fedtet ind i hinanden. En af hans venner var for nyligt blevet stukket ned af fascister på gaden midt om dagen, mens han delte pamfletter ud til folk, og selvom der er politi overalt var der ingen der stoppede det. Han fortalte hvordan politiet også bliver brugt i sofistikerede gentrificerings-processer, hvor de skubber de hjemløse narkomaner rundt i og omkring Exarchia, og på den måde er med til at styre huspriserne og presset på det antagonistiske miljø. Politiet er ikke til stede i det meste af Exarchia, og bevæger sig kun ind i nogle områder, når der riots eller de vil lave et raid, oftest på motorcykler, og da bydelen mest består af små sammenhængende gader, er det meget svært for politiet at kontrollere. I stedet hjælper de så kriminelle bander med at etablere markeder for stoffer, og anarkisterne tvinges til at skulle deale med dem. Politiet er udstationeret på grænsen af Exarchia og står på hvert hjørne døgnet rundt med skjolde, tåregasgranater og pistoler. Som mange andre ting i dette samfund, så foregår der konstant små og store kampe i og omkring Exarchia, og her er det en meget territorial kamp, hvor hver en kvadratmeter betyder noget. 

Nu var det blevet mørkt og Peter inviterede mig på restaurant. Mens vi sad og spiste en fremragende grillet torsk, gik en stor sort blok af anarkister med tykke trækæbbe og maskeringer forbi ude på gaden, og to kvinder uden maskeringer løb ind på restauranten og uddelte flyers. Peter var til at starte med ikke klar over hvem de var, men fandt ud at de var en gruppe som ville forsøge at smide mafiaen ud af kvarteret. De gik en demo i bydelen, uddelte flyers og opsatte plakater med sloganet: ”Nej til Social Kannibalisme!”. Peter fortalte hvordan han havde været med til noget lignende for et halvt år siden. Nu var der så igen kommet for mange narkomaner og gangstere ind i kvarteret, og anarkisterne svarede igen.

Efter maden gik vi over på et universitet ikke langt fra Exarchia, et universitet som normalt forbindes med mere konservative studerende, i aften skulle der være et stormøde om piratradioer. Jeg fik et chok da jeg trådte ind på universitetet, der hang politiske plakater overalt, det var fuldstændigt ligesom i Paris 68. Den eneste forskel er, at her hænger der plakater for alle de politiske partier og ikke kun for venstrefløjen. Fra indgangen hvor man træder ind hænger regeringspartiet PASOK og derefter alle de andre partier, i bunden af lokalet har anarkisterne taget over et lokale, indrettet en boghandel og skrevet og malet på alle væggene. I et kæmpe stort auditorium ovenpå, sad der over 100 mennesker og lyttede til oplæg fra 6 forskellige piratradioer. Folk i alle aldre, studerende på universitet og folk fra det antagonistiske miljø udenfor, røg cigaretter og diskuterede det revolutionære potentiale i piratradioer, anti-propaganda, indkøb af nye antenner, solidaritet, rækkevidder, bølger og internet-politik. Det var svært for Peter at nå at oversætte det hele, men jeg fik da nogle brudstykker med. Initiativtagerne til denne konference for piratradioer hedder radio98fm og kan høres her: http://radio98fm.org/index/el/98fm-live.html, det er den største af piratradioerne, og de sender fra et besat lokale på et universitet i bjergene i udkanten af Athen.

Efter mødet tog vi tilbage til Exarchia og snakkede videre, omkring kl. 24 kørte Peter mig hjem på sin motorcykel og jeg gik i seng fuld af nye indtryk.