Til haste-indkaldt generalstrejke

I dag var der som sagt indkaldt til en 24-timers generalstrejke, som svar på regeringens planer om at skære 20% af mindstelønnen, nedsætte arbejdsløsheds-pengene og andre lignende angreb på middel- og arbejderklassen. Mens forhandlinger med Troikaen (IMF, ECB og EU) eller snarere dikteringen fra Troikaen fortsætter, kom indkaldelsen til generalstrejken som en overraskelse for de fleste. Normalt kommer en sådan indkaldelse i god tid, så fagforeninger, partier og andre borgere har tid til at arrangere demonstrationer, men denne kom altså kun med én dags varsel, og der var dermed ikke lagt op til at lige så mange mennesker som normalt ville dukke op. Desuden havde regnen fra dagen forinden ikke helt lagt sig, og truede ydeligere med at holde almindelige mennesker fra demonstrationen som skulle starte på Syntagma pladsen foran parlamentet kl. 11.

Jeg var på pladsen kl. 11, velvidene at der nok ikke ville ske noget før kl. 12-12.30. I stedet gik jeg en runde i området; bag om bygningerne ud til pladsen, hvor tusindvis af politi-betjente hang ud i riot udstyr, drak kaffe og snik-snakkede, op af Akadamias væk fra Syntagma, hvor den ene blok efter den anden mødtes og langsomt gjorde sig klar til at gå ind mod Syntagma. Der var blokke med metalarbejdere, hospitalsarbejdere, lærere, immigranter, folk fra turistindustrien, havnearbejdere og mange andre steder fra. Overalt lød der taler, musik fra kæmpe anlæg og megafoner, blandet med blokkenes kampråb og de dyttende biler i sidegaderne. Vejene var de fleste steder spærret af, og trafikanternes tålmodighed blev sat på prøve mens de langsomt trillede frem i de store bilkøer.

Til sidst nåede jeg frem til Omonia pladsen, hvor mange tusinde PAME tilhængere så ud til at begynde at gå, et vildt bud kunne være 8000-9000 mennesker, alle sammen tilhængere af det stalinistiske parti. Med deres velkendte røde faner, fastgjort for enden af tykke kæppe, som samtidig fungerer som køller og med dertilhørende hjelme, lignede dette en mindre militærenhed. De første ca. 1000 gik alle i kæder, arm i arm, og køllen på skulderen. Der var noget oldtids-historisk over denne hær. Imens buldrede talerne og regnen tog til. Det var et fascinerende syn, omend også en smule skræmmende, måden hvorpå alle de tusinde mennesker lod sig styre af nogle få typer som sagde hvornår de skulle gå, og hvornår de skulle stoppe op. Deres militærpræcision, kombineret med antallet der hylder Stalin, løb mig lidt koldt ned af ryggen. PAME var også partiet, som under den forrige generalstrejke havde samarbejdet med politiet og lagt en jernring omkring parlamentet, for at beskytte det mod den vrede befolknings trang til at smadre det. Bagefter kunne man se billeder af tilhængere fra det ultra-højreorienterede LAOS parti, lykønske og takke PAME for deres heltegerning i forsvaret for landets regering, en dybt underlig gerning som mange i befolkningen ikke har tilgivet dem for. Der er meget mere at sige om PAME, men jeg tror nu jeg vil vente til en anden mindre handlings-præget dag.

PAME demonstrationen satte i gang, og de gik selvfølgelig hurtigt og taktfast til militærtrommernes rytmer mod Syntagma pladsen. Jeg havde hverken hørt eller set noget til en anarkistisk blok, så jeg valgte at følge med dem, omend på fortorvet ved siden af. De holdte kæderne hele vejen, og der var folk i alle aldre, fra unge studerende til ældre pensionerede. Det var underligt at tænke på, at denne kæmpemæssige blok var militante og bar køller, ikke fordi de ville forsvare sig mod politiet, dem samarbejdede de jo nogle gange med, men fordi de ville forsvare sig mod andre vrede borgere og folk fra det antagonistiske miljø. Da de ankom til Syntagma pladsen, lavede de en hurtig rokade, således at de nu stod med ryggen til parlamentet, præcis som de havde gjort det forrige gang. Det var en koreografi som signalerede deres position på venstrefløjen, og som cementerede deres forhold til magten. Efter at have holdt deres stilling et par minutter, fik de ordre til at dreje 80 grader og fortsatte gangen forbi parlamentet og ned af en sidegade.

De fleste af blokkene havde gjort som PAME, og var fortsat forbi parlamentet og ned af en sidegade. Tilbage foran parlamentet stod nu alle dem som ikke var organiserede i nogle af blokkene. Her var alt fra patrioter med kæmpe græske flag, til forskellige venstreorienterede grupper, folk i jakkesæt, ældre mænd og damer, studerende og anarkister, som indtil nu havde været spredt ud over hele pladsen. Regnen tog til i styrke og de store blokke som havde passeret parlamentet begyndte langsomt at sive bort fra pladsen. Helt foran ved trapperne op til parlamentet, forsøgte en blanding af vrede patrioter og venstreorienterede at nå op til parlamentet, men blev mødt af knippelslag og peberspray. Kæder af riot politi kom ind fra siderne og politiet på trapperne og bagved iførte sig gasmasker, i mens begyndte alle at kaste hvad de havde i hænderne, og her mener jeg ALLE; ikke kun unge anarkister og venstreorienterede. Sten, flasker og klementiner fra en række træer nedenfor trapperne, fløj mod politiets kæder i et kvarter eller mere. Jeg så flere ældre mænd kaste klementiner mens de råbte og svinede politiet til, og en ældre dame kastede sin paraply imod dem i afmagt. De fleste anarkister som var klædt i sort, med gasmasker og tykke handsker, stod i små grupper omkring og fulgte udviklingen. Kun engang imellem ville de løbe over og kaste sten mod de ankomne politikæder, som så ud til at være polstret grundigt. Det lykkedes den forreste gruppe på trapperne at skubbe politiet tilbage, mens de bagerste politikæder nu kastede tåregas granater ud i mængden. Et plastik-skjold blev fløjet ud af hænderne på en politimand og landede i mængden, som hurtigt trampede på det indtil det lå i stykker ud over det hele. Et tv-hold fra Japan som også var med helt oppe, havde ingen masker og blev kvalt i gassen, mens et par anarkister sagde de skulle skride af helvede til. En anden mand foran kom op på det brede gelænder ved trappen, foldede det tyske flag ud som han så satte ild til, til stor glæde for de mange fremmødte pressefotografer. Mens ilden slikkede sig op af flaget og fik fat, kastede han det i hovedet på en af politibetjentene, og dette blev billedet på dagen.

Nu havde det regnet kraftigt uafbrudt i to timer og de folk der stod tilbage var fuldstændig gennemblødte. Gassen havde svært ved at virke pga. regnen, men var alligevel nok til at folk uden masker blev nød til at trække væk. Politiet holdt deres position på siderne og fik skubbet folk ned og væk fra trapperne. Folk holdte op med at kaste med ting, og de fleste begyndte langsomt at sive derfra. Anarkisterne gik stadig omkring i små grupper og så svært skuffede ud. Dette var heller ikke dagen hvor regeringen blev væltet. Den korte varsel og det voldsomme regnvejr havde nok holdt mange mennesker hjemme og kun omkring 20.000 mennesker deltog i demonstrationen, som var forløbet overraskende fredelig i forhold til tidligere generalstrejker. I landets tre største dagblade skulle man om til de lokale nyheder for at læse om dagens generalstrejke.