Nogle dage har jeg brug for at trække stikket ud, slappe af
og ikke rapportere om hvad jeg har foretaget mig. I dag er sådan en dag, jeg
troede ikke jeg ville skrive noget, jeg havde ikke lyst til at der skulle ske
noget. Men det gjorde der så alligevel.
Jeg gik en tur i området omkring Omonia kvarteret, som
består af et besynderligt miks af butikker, caféer, bordeller, skumle sidegader
med en tydelig narkotika-handel og forskellige mislykkede gentrificerings
forsøg. Jeg håber jeg kan skrive mere om dette kvarter en dag, da det
indeholder så mange modsætninger og fortællinger om byen og krisen på samme tid.
Gåturen gennem dette kvarter var i sig selv en stor oplevelse. Men den
egentlige oplevelse eller snarere hændelse, den der alligevel får mig til at
skrive, skete på Patision gaden. Her har ansatte på en organisation for
socialt boligbyggeri besat deres arbejdsplads, som protest mod regimets
planer om helt at nedlægge dem. Organisationen, som er en af de eneste af sin art, arbejder på at skaffe boliger
til de mange immigranter og hjemløse som mangler et sted at bo, og som nok har det hårdere end nogen andre i
dette samfund. Organisationen har kontorer i et stort hus på 7-8 etager, og der hænger
store aflange bannere ud fra balkonerne. Jeg stoppede op og tog et billede af huset med de lange bannere, uden at være klar over hvad det var for et hus. Det fandt jeg så ud af da jeg kom hjem.
Kun en time efter jeg var stoppet op og havde fotograferet bygningen, havde to ansatte, en
kvinde og en mand, kravlet ud på ydersiden af bygningens struktur, og truet med
at hoppe ud fra 6. Sal. En del presse var dukket op og viste live billeder fra
selvmords-aktionen, som dog endte med at manden og kvinden blev overtalt til at
kravle ind igen. Men dette er altså virkeligheden her; folk som besætter deres arbejdsplads og truer med at
tage deres eget liv i desperation over fremtidsudsigterne. Historien, som dagen
efter var i mange aviser, heriblandt engelske The Guardian, blev endnu en tragisk fortælling om de voldsomme
besparelser og konsekvenserne de har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar