onsdag den 15. februar 2012

Endnu en tragisk hændelse

Nogle dage har jeg brug for at trække stikket ud, slappe af og ikke rapportere om hvad jeg har foretaget mig. I dag er sådan en dag, jeg troede ikke jeg ville skrive noget, jeg havde ikke lyst til at der skulle ske noget. Men det gjorde der så alligevel.

Jeg gik en tur i området omkring Omonia kvarteret, som består af et besynderligt miks af butikker, caféer, bordeller, skumle sidegader med en tydelig narkotika-handel og forskellige mislykkede gentrificerings forsøg. Jeg håber jeg kan skrive mere om dette kvarter en dag, da det indeholder så mange modsætninger og fortællinger om byen og krisen på samme tid. Gåturen gennem dette kvarter var i sig selv en stor oplevelse. Men den egentlige oplevelse eller snarere hændelse, den der alligevel får mig til at skrive, skete på Patision gaden. Her har ansatte på en organisation for socialt boligbyggeri besat deres arbejdsplads, som protest mod regimets planer om helt at nedlægge dem. Organisationen, som er en af de eneste af sin art, arbejder på at skaffe boliger til de mange immigranter og hjemløse som mangler et sted at bo, og som nok har det hårdere end nogen andre i dette samfund. Organisationen har kontorer i et stort hus på 7-8 etager, og der hænger store aflange bannere ud fra balkonerne. Jeg stoppede op og tog et billede af huset med de lange bannere, uden at være klar over hvad det var for et hus. Det fandt jeg så ud af da jeg kom hjem.

Kun en time efter jeg var stoppet op og havde fotograferet bygningen, havde to ansatte, en kvinde og en mand, kravlet ud på ydersiden af bygningens struktur, og truet med at hoppe ud fra 6. Sal. En del presse var dukket op og viste live billeder fra selvmords-aktionen, som dog endte med at manden og kvinden blev overtalt til at kravle ind igen. Men dette er altså virkeligheden her; folk som besætter deres arbejdsplads og truer med at tage deres eget liv i desperation over fremtidsudsigterne. Historien, som dagen efter var i mange aviser, heriblandt engelske The Guardian, blev endnu en tragisk fortælling om de voldsomme besparelser og konsekvenserne de har.      

Ingen kommentarer:

Send en kommentar